Vi er nu i slutningen af juli og for mange af os er det stadig sommerferie. Vi vil slappe af og ikke bruge mere energi end højest nødvendigt på hverdagens bekymringer.
Men jeg kan nu alligevel ikke lade være med at prikke lidt til dig for lige om lidt, har du en enestående mulighed for at ændre fokus og give dit kreditkort fri for shopping hele september måned.
Det sidste års tid, ja endda endnu længere end det, har jeg arbejdet med at rense ud i mine egne og min families ejendele. Bliv rod og manglende overskud kvit. Jeg har ikke kun arbejdet med mit eget private rod, jeg har også været så privilegeret at have fået mulighed for at støtte andre med at rydde op, rydde ud, sortere og vurdere hvad, der skulle gemmes og hvad der skulle smides ud eller doneres bort. Alt sammen med forskellige personlige mål i sigte som at højne livskvaliteten, få mere energi i hverdagen, få mere tid til alt det sjove, der ikke har med oprydning og rengøring at gøre eller blot at få ryddet op i kælderen.
Da der er gået et godt stykke tid siden, at jeg sidst har været i gang derhjemme, besluttede jeg mig fornyeligt for at se mit tøj igennem og få lagt bluserne, buskerne og alt det andet, der tøj rodede rundt i vasketøjskurve og tasker på plads i skuffer og skabe. Til min store overraskelse slog det mig, at det var lykkedes mig at få samlet endnu flere stribede t-shirts af mere eller mindre samme slags sammen siden sidst og der var også en del tøj, jeg slet ikke har brugt det sidste år, på trods af at jeg med hård hånd havde sorteret ud for blot et år siden.
Midt i alle bunkerne besluttede jeg mig for, at jeg i det kommende år vil fokusere på at bruge det, jeg allerede har i skufferne og samtidigt købe mindre - ja jeg overvejede endda at tage et helt års shopping-detox uden mulighed for at svinge kortet til andet end det allermest nødvendige så som shampoo, bind og tandpasta. For jeg har nemlig fået en rigtig dårlig vane - og måske kan du genkende det, jeg skriver nu!
Når jeg er allermest træt af det hele, føler mig overbelastet, overset, sur, ked af det, skuffet eller noget i den stil, så sker det alt for ofte at jeg tyr til t r ø s t e s h o p p i n g. Så meget selvindsigt har jeg efterhånden. Det er faktisk ret pinligt at indrømme det, men sådan er det kort og godt. Heldigvis for mig og familieøkonomien, er min last ikke at købe Gucci og Chaneltasker, snarere har jeg et ømt punkt for blå og hvidstribede t-shirts.
Den der følelse af at slå et sving forbi Magasin på vejen hjem fra arbejde og tre kvarter senere sidde i metroen med endnu en stribet t-shirt i tasken, en smule gladere men alligevel ikke rigtigt glad, den vil jeg gerne være kvit. Jeg vil gerne være glad af det rette årsager og det tager jeg hul på sammen med alle de skønne mennesker, der allerede har tilmeldt sig på det gratis forløb SHOPPINGFRI SEPTEMBER.
Så i september går det løs. Det bliver ikke med et mål der hedder shoppingfri et år, men en start på noget nyt. Og hvem ved måske bliver én måned til to?
Du kan sagtens nå at være med også.
Gruppen finder du lige her:
https://www.facebook.com/groups/167598466986910/