Jeg havde udskudt den mange gange. Årets første løbetur. Og det på trods af at jeg ved, hvor godt det gør mig at komme ud og få gang i benene, i åndedrættet og mærke den friske luft mod ansigtet. Fordelene er mange, rigtigt mange. Især den første gang kræver utallige indre overvejelser og så er der dovenskaben. Ladheden om du vil. Den siger til mig, at det er ok at slappe af, tænk på den travle uge, du har lagt bag dig, det er søndag smid dig på sofaen, flad ud. Kender du det?
Men det er jo ikke ved at flade ude på sofaen, at vi kommer i form, men det første skridt er ofte det største og det sværeste. Nu har jeg taget det, foråret, solen og den milde vind kaldte på mig. Jeg overvandt forhindringerne og tog mig sammen. Endelig. På med løbetøjet og snøre skoene. Ud i det fri. Og ja, det var i virkeligheden, den der lokkede allermest. Friheden. Følelsen af at frigøre sig fra dårlig samvittighed og undskyldninger. Det er tid til at tage hul på foråret og alt det årstiden byder på.
Gevinsten i dag var solnedgangen, som jeg løb imod på ruten. Rødt flammehav mod en smuk og skyfri himmel. Den havde jeg ikke set, hvis jeg havde valgt at blive i mit vinterhi hjemme på sofaen. Nu er den et smukt minde der nærer mit sind, hvor der for tiden er brug for masser af skønhed og ny energi. Depoterne skal lades op efter mange måneders mørke.
Overvej hvilket første skridt du kan tage i forhold til noget, du ved vil gøre dig godt. Jeg lover dig, når først du har brudt de forhindringer, du møder, så er gevinsten tættere på, end du tror. Jeg har set den smukkeste solnedgang i dag og er et skridt nærmere at komme i form til sommerens motionsløb. Det kan du også, du skal bare give dig selv lov.