Kom i sving med oprydningen - hvor kan du starte?

Er du ikke lige klar på den store omgang med det samme,  kan du vælge at starte i det små. Det gjorde jeg, for jeg fandt ud af, at det gav mig adgang til den der fede følelse, der opstår, når jeg kommer i mål med et eller andet, jeg har sat mig for. En følelse af at lykkes med noget.

Rod har det med at hæmme os og det kan være svært at tage fat og komme i gang.

Oprydning giver adgang til overblik og ny energi, og det har det med at gribe om sig på en positiv måde. Tager du fat på et mindre område i dit hjem, kan det inspirere dig til at tage endnu et skridt. Sådan startede jeg. Med en følelse af at nu var der ingen vej uden om længere. I virkeligheden oplevede jeg rod og uorden, ikke kunne fysisk i hjemmet, men også i andre livsområder. Og et eller andet sted skulle jeg starte.

Så jeg startede med mit garderobeskab.

             

Du kan starte med at tage alt dit tøj ud af dit garderobeskab og eventuelle skuffer,  for efterfølgende at sortere det i følgende kategorier:

  • Overdele (sweatere, bluser, skjorter, t-shirts)
  • Underdele (bukser, nederdele)
  • Tøj der kan hænge på bøjle (jakker, blazers, kjoler)
  • Strømper
  • Undertøj
  • Tilbehør (bælter, tørklæder, badetøj)
  • Håndtasker
  • Sko og støvler

Efterfølgende kan du gennemgå hver enkelt bunke med udgangspunkt i,  om det enkelte stykke tøj eller par sko anvendes og giver dig glæde.

Efter sorteringen, kan du vælge at opbevare dit tøj på to måder. Det hænges på bøjle, hvis du har et specifikt skab til det, og det kan foldes sammen og lægges i skuffer. Skufferne giver mulighed for pladsbesparelse og kan give dig overblik i det daglige over dit tøj.

Alt det du ikke anvender, kan du for eksempel sælge på Blocket i Sverige, Trendsales i Danmark eller helt enkelt donere det til Røde Kors eller andre organisationer, der samler ind til mennesker i nød.