Jeg har læst masser af bøger gennem min opvækst og i mit voksenliv. De sidste år dog knap så mange fordi dagene er fyldt op med børn, arbejde og en masse andet, der kræver fokus. Så den tid, jeg har helt for mig selv, bliver ofte brugt til hvile.
Et sidste køb har jeg dog gjort mig, inden jeg skyder SHOPPINGFRI SEPTEMBER af om ganske få dage. Bogen "Fra ønske til virkelighed" af forfatteren Wayne D. Dyer. En fantastisk spændende bog, jeg har fået anbefalet - og det med rette.
I bogen står der blandet andet:
“(...) når du har overgivet en idé til din forestillingsevne om, hvem du gerne vil være, vil jeg opfordre dig til at leve ud fra det mål, som om det allerede har materialiseret sig i den fysiske verden”
Se det føles for mig som et rigtigt godt og nyt udgangspunkt for ikke blot at overveje forandring men rent faktisk at tage de første skridt til at træde ind i forandringen.